|
Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation.
Det er karakteristisk for faget, at det er en helhed. Det betyder, at dansk på én gang er et sprogfag og et fag, der beskæftiger sig med litteratur, kommunikation og forskellige medier. Arbejdet med det talte sprog (lytte og tale) og det skrevne sprog (læse og skrive) er centralt.
Du lærer i dansk at forstå og opleve sproget, så det bliver en kilde til personlig og kulturel udvikling. Du arbejder med at blive bedre til at bruge sproget alsidigt og personligt, nuanceret, korrekt og eksperimenterende sammen med andre.
Du bliver bedre til at formulere dig bevidst i tale og skrift og til at lytte til og læse forskellige teksttyper med forståelse og personlig tilegnelse.
På den måde styrkes din evne til at håndtere og sortere informationer og at gå bag om ordene og teksterne og fortolke indhold og nuancer.
|