|
VUC's fjernundervisning på hf er en fleksibel og individuel uddannelse, der kan sammensættes efter, hvad du har brug for. Mangler du fag for at komme ind på den uddannelse, du drømmer om? Vil du forbedre en eksamenskarakter eller har du lyst til at prøve noget nyt? Så kan hf være svaret for dig.
Du kan tage enkelte fag, mens du fortsætter med dit job, eller hvad du ellers laver. Du kan også vælge at blive fuldtidsfjernkursist og få SU, mens du læser.
Fagene har tre niveauer:
- C - det laveste gymnasiale niveau
- B - det mellemste gymnasiale niveau
- A - det højeste gymnasiale niveau
Eksamen i hvert fag
Du skal afslutte hvert fag med eksamen ? du får ingen årskarakterer undervejs.
Studieaktivitet
Vi forventer, at du er studieaktiv under hele uddannelsen af hensyn til din egen faglige udvikling. Studieaktivitet på fjernundervisning vurderes på baggrund af om du følger den aftalte studieplan.
Start når du vil - løbende optag
Vi ved, at det kan være irriterende at vente, når man har fået lyst til at komme i gang. Derfor tilbyder VUC løbende optagelse i mange fag. Det betyder, at du kan begynde, når du vil; forudsat at der er plads på fjernundervisningsholdene.
|