|
Matematik på avu er undervisning for voksne på et grundlæggende niveau.
I avu-matematik arbejder du med praktiske emner, der bruges i hverdags- og samfundslivet. Du arbejder både med at lave regnemodeller og at behandle dagligdags matematiske problemer.
Du forbedrer din talfærdighed og lærer metoder til at løse almene matematiske problemstillinger.
Du udvikler dine kompetencer indenfor matematikkens sprog og redskaber. I undervisningen får du konkret viden og konkrete færdigheder. Du lærer om matematikkens muligheder og begrænsninger både som redskab til at beskrive verden og som beslutningsgrundlag.
I løbet af undervisningen får du en større forståelse for og indsigt i matematikken.
|