Deltagerbetaling

Hf enkeltfag

Kernefag koster 550 kroner pr. fag: Billedkunst, Biologi, Dans, Dansk, Design & Arkitektur, Dramatik, Engelsk, Fysik, Geografi, Historie, Idræt, Kemi, Matematik, Mediefag, Musik, Psykologi, Religion, Samfundsfag, Tysk.
Øvrige fag koster 1.400 kroner pr. fag.
Tager du hf enkeltfag, der tilsammen giver en fuld hf, eller en af vores hf-fagpakker, kan du som udgangspunkt få refunderet din deltagerbetaling. Kontakt en vejleder herom.

Der er mulighed for at få tilskud til dækning af deltagerbetaling på hf-enkeltfag. Du kan få tilbagebetalt op til 85 % af din deltagerbetaling månedligt sammen med din SU. Læs mere her på SU.dk

2-årig hf

Den 2-årige hf er gratis, men på studieturen på første år af hf skal eleven selv afholde udgifter til forplejning. 

Avu - Almen Voksenuddannelse

Kernefag koster 140 kroner pr. fag: Dansk, Dansk som andetsprog, Engelsk, Matematik, Naturvidenskab, Historie, Samfundsfag og Tysk.
Øvrige fag koster 1380 kroner pr. fag. 

Der er mulighed for at få tilskud til dækning af deltagerbetaling på almen voksenuddannelse. Du kan få tilbagebetalt op til 85 % af din deltagerbetaling månedligt sammen med din SU. Læs mere her på SU.dk

FVU - Forberedende Voksenundervisning

FVU er gratis.

OBU - Ordblindeundervisning 

Ordblindeundervisning er gratis.

Personer med videregående uddannelse

Har du en videregående uddannelse, er der fuld deltagerbetaling. Ved fuld deltagerbetaling forstås en betaling, der svarer til kostprisen. Du kan læse mere om de aktuelle takster på denne hjemmeside fra Børne- og Undervisningsministeriet. Du kan også kontakte VUC Syd for at få oplyst prisen på et fag. Ring på 7361 3333.

Det vil for personer med videregående uddannelse ikke være muligt at få tilbagebetalt deltagergebyr ved udstedt bevis for en samlet enkeltfagseksamen eller ved udstedelse af bevis for bestået prøve i hvert fag i en fagrække, der er adgangsgivende til en mellemlang videregående uddannelse.
Selvstuderende betaler almindelig deltagerbetaling uanset uddannelsesmæssig baggrund.

BEMÆRK
For alderspensionister og efterlønnere uden videregående uddannelse opkræves desuden yderligere 750 kr.

Selvstuderende

Selvstuderende betaler almindelig deltagerbetaling uanset uddannelsesmæssig baggrund.