Pædagogpakken

Bliv klar til pædagoguddannelsen på kun ét år.

Pædagogpakken på VUC Syd er et særligt HF-forløb for dig, der gerne vil være pædagog, men mangler nogle fag for at komme ind på uddannelsen. Med pædagogpakken tager du fire hf-enkeltfag, som giver dig adgang til at søge optagelse på pædagoguddannelsen via kvote 2.

Du kommer på hold med andre kursister, der også har pædagoguddannelsen som mål. På holdet får I et fast underviserteam og studievejleder, der følger jer hele året.

På VUC Syd tilrettelægger vi det faglige indhold på pædagogpakken, så du bliver klædt godt på til din videre uddannelse som pædagog.

Eksempelvis introduceres du til de politiske holdninger til normeringer af pædagoger i daginstitutioner, hvilken betydning normeringen af pædagoger i daginstitutionerne har for barnets identitetsdannelse, samt hvilken rolle flere pædagoger i offentlige daginstitutioner påvirker samfundsøkonomien.

Kort sagt klæder undervisningen dig på til dit studieforløb som pædagog. Vi har et tæt samarbejde med UC SYD, og du vil derfor møde studievejledere og studerende fra UC SYD, besøge pædagoguddannelsen på UC SYD og arbejde med cases fra UC SYD. Eksempelvis cases vedrørende socialt udsatte familier, betydningen af social arv og dine faglige muligheder som pædagog for at medvirke til at gøre en positiv forskel. Alt sammen så du bliver mest muligt klar til at uddanne dig til pædagog. Du kan læse endnu mere om selve uddannelse til pædagog på UC SYDs hjemmeside: Bliv Pædagog

Du kan søge om SU under forløbet.

Pædagog i Tønder

Er du bosat i Tønder Kommune, så har du gode chancer for at få studiejob og praktikpladser undervejs i dit studie på VUC Syd (hf) og UC SYD (pædagoguddannelsen). Du kan læse mere her: Bliv pædagog i Tønder.

Fjernundervisning på pædagogpakken

Du har også mulighed for at tage pædagogpakken som fjernundervisning eller e-læring, hvis du har brug for lidt ekstra fleksibilitet i din hverdag – måske fordi du har børn, arbejde ved siden af eller noget helt tredje.

Den online undervisning på pædagogpakken vil ikke være målrettet pædagoguddannelsen i samme grad, som hvis du tager den på en af vores afdelinger i Haderslev, Sønderborg, Tønder eller Aabenraa. Men du vil naturligvis have de samme muligheder for at studere videre bagefter, uanset hvad du vælger.

Hvordan er det at læse til pædagog?

Se med her og bliv klogere på livet på pædagoguddannelsen på UC SYD:

Studielivet på pædagoguddannelsen

Korte fakta om hf-forløb - pædagog

SKEMAER PROFESSIONSPAKKER PÅ HF

Ansøgning og tilmelding

Tilmelding sker via vores vejledere, der kan fortælle dig mere om optagelseskrav, holdoprettelse og meget mere.

De korte målrettede hf-forløb består af hf-enkeltfag og vil blive oprettet og gennemført, såfremt der er nok kursister tilmeldt.

Det formelle optagelseskrav til hf-enkeltfag er, at du som minimum har dansk på et niveau, der svarer til folkeskolens 10. klasses udvidede niveau. Ansøgere uden dansk folkeskole skal have bestået en danskprøve, mindst dansk som 2.sprog eller studieprøven/danskprøve 2. Derudover skal du have gennemført 10. klasse i matematik og engelsk eller have tilsvarende kvalifikationer og et andet fremmedsprog (tysk eller fransk) samt fysik/kemi på 9.
Optagelse af ansøgere til hf-enkeltfag kan tidligst ske et år efter, at ansøgeren har afsluttet folkeskolens 9. eller 10. klasse eller har gennemført en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, og optagelse sker efter en konkret, individuel vurdering.