Design & arkitektur

I faget design og arkitektur vil du komme til at arbejde med design af produkter, af fysiske omgivelser - fx byområder, parker eller legepladser. Du vil også lære om design af kommunikation og på den måde vil du opnå en forståelse for samspillet mellem form, funktion og kommunikation.

Design og arkitektur med fremmøde eller som fjernundervisning

Du kan tage design og arkitektur på vores afdelinger og som fjernundervisning. Læs mere nedenfor.

Design og arkitektur kan tages på følgende niveau

  • Design & arkitektur C (hf)

    Du kommer til at arbejde med design i forbindelse med produkter, kommunikation og arkitektur. Du får grundlæggende forudsætninger for at analysere og vurdere design i omverdenen samt for i praksis at gennemføre en designproces fra start til slut (fra analyse, ideudvikling, design/løsning, test, evaluering og til implementering).

    Du vil blandt andet få et indblik i design i følgende sammenhænge:

    • produktdesign (fx industrielt design)

    • design af fysiske omgivelser (fx arkitektur)

    • kommunikationsdesign

    • designhistorie

    • visualiseringsmetoder (fx 2D- og 3D-skitsering)

    • elementære researchmetoder

    • designparametre, dvs. forhold der tages hensyn til i design, så som form, funktion, kommunikation samt materiale, miljø, produktion mv.

    Vi et særligt fokus på teknologiens rolle i den moderne designproces. Derfor kommer du til at arbejde en del med computeren, forskelligt 2D- og 3D-software og foto/video i forløbet. Men filtpennen og skitseblokken kommer ikke til at samle støv, dem skal du også have gang i. Der vil også være mulighed for - i enkelte projekter - at arbejde med traditionelle fysiske designmodeller.

    Design og arkitektur C på fjernundervisning

    Du kan tage faget på vores skoler, men der er også mulighed for at tage design og arkitektur C på fjernundervisning. Kontakt VUC Syd på telefon 7361 3333 for yderligere informationer eller book en samtale for tilmelding. Klik her for yderligere kontaktinformationer.

    Prøve

    Eksamen består af en mundtlig prøve. Skolen vælger en af to prøveformer, se mere på ug.dk på nedenstående link.

    Læs mere om design og arkitektur C på ug.dk.

    Læreplan

    Du kan finde fagets læreplan her: Læreplan